Ak ja, Laserdisken, det vækker sgu' minder fra de glade dage i 90'erne hvor man samlede på de store runde.
Min første LaserDisc-afspiller blev købt i Aalborg og dengang købte jeg også størstedelen af mine film hos dem, kan tydeligt huske at man gik nogle stykker sammen for at spare lidt porto, når man skulle have månedens film til 198,- kr. eller 248,- kr. - Det var sgu' billigt dengang!
Har også været med til at køre fra Odense til butikken i Aalborg blot for lige at kigge lidt på film.
Senere kom der et par forhandlere af LD og film generelt i her i O'ense, og så blev mine indkøb ved Laserdisk i Aalborg færre og færre, da dvd'erne og internet handlen så tog fart, så tror jeg faktisk ikke, at jeg har handlet med dem mere, men som andre også nævner, så har de altid været gode til at finde film, som man ikke lige kunne få i den lokale Fona.
Dengang synes jeg ikke, at Laserdisken var specielt dyre, men her skulle vi også sammenligne med den lokale Fona eller HMV.
Laserdisken vil altid have en speciel betydning for mig, men tiden er bare en anden i dag, og konkurrencen er hård fra forhandlere over hele verden, så jeg tror egentlig ikke, at Laserdisken er blevet så meget dyrere med årene, men der er bare kommet en masse andre billige muligheder til for os filmkøbere, som vi ikke havde dengang.
_________________
Hilsen Lars B
De Små Runde / "I have come here to chew bubblegum and kick ass...I'm all out of bubblegum!"