DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre apr 19, 2024 23:24

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 155 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 511 Næste
Forfatter besked
Indlæg: fre feb 29, 2008 10:45 
DETTE INDLÆG OPDATERES LØBENDE!

Det er tanken, at denne tråd skal rumme info om alle Antonioni-film udgivet på dvd, så man altid kan finde de bedste udgivelser. Dette første indlæg i tråden vil jeg tilrette løbende, så det altid er opdateret. I første omgang koncentrerer jeg mig om Antonionis fiktionsfilm, men jeg har reserveret den næste post til hans dokumentarer.

De af jer, der ligger inde med Antonioni-udgivelser, må meget gerne bidrage med oplysninger om udgivelsernes kvalitet, da der stort set ikke eksistrer anmeldelser af de "mindre" udgivelser. Og post gerne nyheder, hvis I hører om nye udgivelser, eller hvis der eksisterer discs, som ikke er kommet med her.


Filmografi (kun fiktion - dokumentarer kommer i næste post)
1. Eros (2004) - episode: "Il filo pericoloso delle cose"; ep. 3 af 3 (30 min.)
2. Al di là delle nuvole (1995)
3. Identificazione di una donna (1982)
4. Il Mistero di Oberwald (1981)
5. Professione: reporter (1975)
6. Zabriskie Point (1970)
7. Blow-Up (1966)
8. I Tre volti (1965) - episode: "Prefazione"; ep. 1 af 3 (25 min.)
9. Il Deserto rosso (1964)
10. L'Eclisse (1962)
11. La Notte (1961)
12. L'Avventura (1960)
13. Il Grido (1957)
14. Le Amiche (1955)
15. L'Amore in città (1953) - episode: "Tentato suicidio"; ep. 2 af 6 (22 min.)
16. La Signora senza camelie (1953)
17. I Vinti (1953)
18. Cronaca di un amore (1950)

DVD-udgivelser
En stjerne (*) ud for en udgivelse betyder, at jeg ikke har fundet pålidelige oplysninger om den. For at undgå misforståelser vil jeg lige præcisere, hvad jeg mener, når jeg skriver hhv. klippet og beskåret:
Klippet: En film er blevet redigeret ved klippebordet, så enkelte sekvenser er fjernet fra filmen.
Beskåret: Billedformatet er ændret, fx fra 1.66:1 til 1.77:1.


Eros (2004)
    Artificial Eye R2 UK: PAL, progressiv; klippet udgave; ital. lydspor; eng. tekst (kan fravælges)
    Mei Ah R0 Hong Kong (2-disc): NTSC, interlaced; eng. lydspor; eng. tekst (kan fravælges)
    Warner R1 US: NTSC, klippet udgave; ital. lydspor; eng. tekst (kan fravælges). Med Antonionis lille kortfilm Lo Sguardo di Michelangelo ("Antonionis blik")

Det kan diskuteres, hvilken udgave, der er bedst, da der er store forskelle. Mei Ah har engelsk lydspor i Antonioni-segmentet, mens de to andre udgaver har italiensk lyd. Men jeg er aldrig blevet helt klar over, om eng. el. ital. lydspor i Antonioni-segmentet er at foretrække? R1 og R2 er klippet. Mei Ah-udgaven har et meget lysere billede - måske for lyst. R1 har en Antonioni-kortfilm som ekstramateriale. Den er værd at eje.
Se DVDBeavers sammenligning af de tre udgaver



Al di là delle nuvole (1995)
    Image Entertainment R1 US (titel: Beyond the Clouds): NTSC; 16:9; 1.66:1. Eng. tekster (kan fravælges - NB: gul tekstfont). Inkl. dokumentar af Enrica Antonioni (52 min.)
    Kinowelt (Arthaus) R2 DE (titel: Jenseits der Wolken): PAL; 16:9; 1,77:1; Originallyd el. tysk; tyske tekster (kan fravælges); interview med Wim Wenders (12 min.). Bitrate 7,97 Mb/s.
    Universal R2 FR (titel: Par-delà les nuages): PAL; 16:9; 1.66:1; Originallyd (m. tvungne franske tekster) el. fransk lyd u. tekster. Med dokumentar af Enrica Antonioni (52 min.). Bitrate 6,83 Mb/s.

Tak til Steiner for oplysninger om Image-udgaven, som har været OOP længe. Det er stadig bedste bud, hvis engelske tekster er nødvendige (se evt. Steiners omtale herunder). Bemærk at der findes mange kinesiske og koreanske udgivelser, som er en slags kopi af den amerikanske dvd fra Image, men de er så vidt jeg ved censurerede ("optical nudity blurring"). De tyske og franske discs er ganske gode, men uden engelske sprogoptions (der tales dog engelsk i ca. 15% af filmen). Der er lidt forskel på, hvordan billedet er beskåret på den tyske og franske disc, og der er også forskelle mht. farve/lys/kontrast. Se screenshots længere nede i tråden.


Identificazione di una donna (1982)
    Surf Video/DNC R2 IT: PAL, 16:9, Ital. lyd (2.0 el. 5.1), ital. tekster (kan fravælges). Inkl. interview m. Tonino Guerra på italiensk (ca. 28 min.) og manuskriptet i doc- og txt-format (kun italiensk). Bitrate 7,24 Mb/s.
    Mr Bongo Films R0 UK: PAL, 16:9, Ital. lyd (kun 2.0), eng. tekster (kan fravælges). Intet ekstramateriale. Bitrate 7,14 Mb/s.

Der er screenshots fra den italienske disk her i tråden (dette indlæg).

Den engelske disk fra Mr Bongo har samme billedkvalitet som den italienske disk. Underteksterne kan virke lidt skødesløse med mange småord, som ikke bliver oversat. Tekstfonten er også ret stor. Der eksisterer en japansk dvd, som efter sigende er i vhs-kvalitet. Filmen har også været ude på spansk dvd, men jeg kender ikke kvaliteten. En tjekkisk fides også (se evt. i tråden).



Il Mistero di Oberwald (1981)
    *Manga Films R2 ES: PAL, 16:9, Ital. lyd, spansk tekst
    *Levné knihy R2 CZ (titel: Tajemství Oberwaldu): PAL; 4:3; Ital. lyd, tjekkisk tekst

Bemærk at billedformatet på den spanske disk er opgivet som 16:9. Filmen burde nok være 4:3, da det er et video-eksperiment fra Antonioni. Den tjekkiske disk er åbenbart 4:3 (tak til mr_riis, som har omtalt denne længere nede i tråden!). Jeg har ikke set nogle pålidelige anmeldelser af disse dvd'er, men vil gerne høre fra jer, hvis I skulle falde over disse udgivelser!


Professione: reporter (1975)
    Sony R1 US: NTSC, 16:9, Eng. lydspor. Tekst på eng., fr., kin., thail., sp., port. Med to kommentarspor.
    Sony R2, 4 & 5 UK: PAL, 16:9, eng, ty. fr. lyd. Tekst på eng., da. m.m. Inkl. to kommentarspor.

R1 og R2 er stort set identiske i kvalitet, og indeholder begge det længere europæiske cut. Det er blot et spørgsmål om, hvilket format (PAL vs. NTSC), man foretrækker, samt evt et spørgsmål om region og sprogoptions.


Zabriskie Point (1970)
    CMS (Complete Media Services) R2 DE: PAL, 4:3!
    Warner (Frankrig) R2 FR: PAL, 2.35:1 AR, 4:3 letterbox. Med engelsk originallyd el. fransk dub. Franske tekster kan fravælges.

Den første officielle udgivelse af Zabriskie Point er den tyske disk fra CMS. Den er desværre pan/scan 4:3! Undgå den! Anmeldt hos DVDBeaver.

Den franske disk er i OAR, og har forholdsvis pænt billede, men er ikke anamorfisk! Den er også anmeldt hos DVDBeaver.

NB: Warner har på et tidspunkt antydet, at der måske kommer en amerikansk udgivelse inden for de næste par år...



Blow-Up (1966)
    Warner R1 US: NTSC, 16:9, kommentarspor, isolated score
    Warner R2 UK: PAL, 16:9, tekst på eng. og mange andre sprog, men ikke dansk! Kommentarspor, isolated score
    *Warner/Sandrew Metronome R2 DK: PAL, 16:9, tekst på eng., dansk og mange andre sprog. Kommentarspor, isolated score

Den amerikanske og den engelske dvd er stort set identiske i kvalitet, men ifølge DVDBeaver er R2UK dog en anelse bedre. Jeg har ikke set den danske disk, men antager, at videodelen er en direkte overførsel af den engelske disk.


I Tre volti (1965)

Episodefilm som mig bekendt ikke er udgivet på dvd. Negativet er destrueret, men et filmprint findes (jf. Chatman, 1984). mr_riis har postet nogle billeder fra filmen længere henne i tråden: link.




Il Deserto rosso (1964)
    Image Entertainment R0 US (titel: The Red Desert): NTSC, 4:3; 1.78:1; ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Bitrate: 4,97 Mb/s
    Film Prestige R0 RU: PAL, 16:9; 1.85:1; ital. & rus. lyd; ital. og rus. tekst. Bonus: To korte ugerevy arkivprogrammer à 6 min (samme som på Kinowelt). Bitrate: 8,31 Mb/s
    Kinowelt (Arthaus) R2 DE (titel: Die rote Wüste): PAL; 16:9; ital. el. tysk lyd; tyske tekster (kan fravælges). Cinema Forever (dok., 8 min.), samt to korte "ugerevy" arkiv-programmer, Cinecronaca og Ieri, oggi, domani à 6 min. Bitrate 6,71 Mb/s.
    Madman R4 AU (titel: The Red Desert): PAL; 16:9, ital. lyd; eng. tekst (gul tekstfont). Med dokumentaren Antonioni: A Portrait (56 min.) og kommentarspor med Rolando Caputo. Bitrate 5,13 Mb/s.
    *Carlotta Films R2 FR (titel: Le Désert rouge): PAL; 16:9; 1.75:1. Ital. lyd; fr. tekst (kan måske fravælges?). Bonus: Le désert et l'oasis (12 min.), Les sens suspendus (18 min.), Les écrans de la ville (Antonioni-interview fra 1964) (12 min.), Rushs inédits (6 min.)
    Bfi* R2UK (titel: Red Desert): PAL; 16:9, ital. lyd; eng. tekst. Bonus: Kommentarspor med David Forgacs; booklet i farve.
    Bfi* Blu-ray, Region B (titel: Red Desert). Bonus: Kommentarspor med David Forgacs; booklet i farve.

De russiske, tyske og franske udgaver er uden eng. tekster. Image-disken har kraftigt beskåret billede (cropping) og desuden lidt dårligere farvegengivelse. Den franske er også beskåret en anelse i forhold til de tyske og australske udgaver. Den australske udgave er bedst mht. ekstramateriale og har som den eneste et kommentarspor (udmærket). Den 56 min. lange dokumentar på R4-disken findes også på Criterions L'Eclisse. Se sammenligning af Image, Madman og Film Prestige hos DVDBeaver

Den franske udgave fra Carlotta Films fås også i en 3-disk boks med Antonionis to første spillefilm Cronaca di un amore (1950) og La Signora senza camelie (1953). I denne boks, som kun har franske tekster, får man yderligere et par dokumentar-/kortfilm af Antonioni samt den 56 min. lange film Antonioni: A Portrait, som også findes på den australske Red Desert disk (samt på Criterions L'Eclisse og et par andre udgaver). Herunder er to franske anmeldelser af den franske Antonioni-boks (og Red Desert). Der er også en del screenshots, dog ikke så store (den første anmeldelse er er fordelt over mange sider, så husk at bladre):
http://www.dvdrama.com/rw_fiche-6748-.php" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.arkepix.com/kinok/DVD/ANTONI ... nique.html" onclick="window.open(this.href);return false;


L'Eclisse (1962)
    Criterion Collection R0 US (2-disc): Ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Kommentarspor, dokumentar (56 min.); Elements of Landscape (22 min.); 30 sider booklet. Bitrate: 8,3 Mb/s
    Optimum R2 UK: Ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Interview with Jose Mouré (26 min.). Bitrate: 3,54 Mb/s
    *Studio Canal R2 FR (titel: L'éclipse): PAL; 16:9; ital. lyd; fr. tekst

Her er der ikke så megen tvivl: Criterions udgivelse er den bedste! Jeg har også den engelske, og den er faktisk ikke helt så slem, som man kunne frygte, selv om det er en single layer disc med meget lav bitrate! Interviewet med Jose Moure på Optimums disc er udmærket. Han er filmekspert - vistnok filmlektor ved Sorbonne - og han taler om filmen og dens placering i Antonionis trilogi osv. Men Criterion vinder alligevel klart mht. ekstramateriale.

Man kan også få den engelske L'Eclisse som en del af Optimums Alain Delon Collection. Hvis man holder øje med udsalgene hos de store engelske forhandlere (amazon, Play osv.) kan man for det samme som Criterions L'Eclisse koster få ikke bare Optimums L'Eclisse, men desuden 4 andre Delon-film - bl.a. Melvilles
Un Flic og René Cléments Plein soleil.

DVDBeaver sammenligner Criterions og Optimums udgaver af L'Eclisse her.



La Notte (1961)
    Fox Lorber R0 US: NTSC; interlaced; Ital. lyd; eng. tekst (fast burnt in). 1.66:1 AR, ikke anamorfisk.
    Umbrella R4 AU: Ital. lyd; eng. tekst. (kan fravælges). 1.66:1 AR, ikke anamorfisk. Kommentarspor med Rolando Caputo; dokumentar (56 min.).
    *Süddeutsche Zeitung R2 DE (titel: Liebe 1962): PAL; 16:9; ital. og tysk lydspor; ty. tekst.
    Masters of Cinema R2 UK: Ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges); 16:9; 1.66:1 AR. Længere udgave med restaurerede scener. Nyrestaureret print. 56-siders booklet.

Masters of Cinema-udgaven er omtalt i mange indlæg i denne tråd. En oversigt over de nye scener, der er med i MoC-udgaven kan ses i dette indlæg.

Den australske disk er bedre udstyret mht. ekstramateriale, da der fx er et kommentarspor, som jeg godt nok ikke selv har hørt, men som får gode ord med på vejen i en anmeldelse hos Michael D's Region 4 DVD Info Page

Billedet på den australske disk er dog ikke alt for godt. Anmelderen skriver ganske vist "I still felt that the film looked pretty good for its age", men forinden skrev han også: "The source print is unrestored and still exhibits the tell-tale signs of age. It has artefacts throughout and stray hairs at the edge of the frame from time to time. ... There is a degree of flicker present and the black levels aren't as deep as one would like."

Den 56 min. lange dokumentar på den australske disk er den samme som på R4-udgaven af
Red Desert og på Criterions L'Eclisse, som man i forvejen bør eje! Der er ikke så meget at sige om Fox Lorber-udgivelsen andet end Avoid! Der findes også en italiensk udgivelse fra 2003 (Ripley's Home Video), men den er OOP og næppe bedre end den kommende nyrestaurerede MoC.


L'Avventura (1960)
    Criterion Collection R0 US (2-disc): NTSC; 16:9; ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Kommentarspor med Gene Youngblood. Dokumentar Documents and Testimonials (58 min.). Featurette med Jack Nicholson m.m.
    Medusa R2 IT: PAL; 16:9; Ital. lyd; ital tekst (kan fravælges). Presentazione di Maurizion Porro (5:26); Cinema Forever (1980) (7:36); About the restoration (5:42); Ricordi su L'avventura (Interview with Antonio Basile)(2003)(14:41)
    Editions Montparnasse R2 FR (2-disc): PAL, men fra NTSC master! 16:9. Ital. lyd (2.0 og 5.1); fr. tekst (softwaregenereret, men tvunget; gul tekstfont). Bonus: Assayas diskuterer udvalgte scener (45 min.); Interview med Antonioni 1961 (11 min.); interview med Monica Vitti (9 min.); uddrag fra Storia di un autore (7 min.). 24 sider booklet.
    *Mr Bongo Films R2UK: PAL. Forventet release 2008...

Criterions disc er klart den bedste på markedet, og overvejende ganske flot. Billedmæssigt er der dog lidt småskavanker hist og her, og en lang ridse i printet er synlig i adskillige minutter mod slutningen af filmen! Gene Youngbloods kommentarspor er bestemt værd at lytte til, hvis man ikke er så meget inde i Antonionis film. Det blev for nylig kåret til det næstbedste kommentarspor all-time på Criterionforum! Den franske udgivelse er egentlig en luksusudgave med en lækker booklet, flot indpakning og unikt ekstramateriale. Desværre er videokvaliteten ikke på højde med Criterions, selv om de bygger på samme print, da den franske benytter en NTSC-master og derfor lider under ghosting. Se en grundig omtale af den franske udgivelse i denne post.

Der er en sammenligning af Criterion og den italienske udgave hos DVDBeaver


Il Grido (1957)
    Kino Video R0 US: NTSC; 4:3; ital. lyd; eng. tekst (fast burnt in). Teksten sidder højt oppe i billedet. Mange ridser i printet.
    Medusa R2 IT: PAL; 4:3; ital. lyd; ital. tekst (kan fravælges).
    Warner R2 FR: PAL; 4:3; ital. lyd; fr. tekst. Filmhistorikeren Jean Gili fortæller om Michelangelo Antonioni (41 min.). Fraklippede scener m.m.
    *Masters of Cinema R2 UK
(endnu ikke udgivet!)

Kino-udgaven har i mange år været den eneste på markedet, men den er ikke så god. Se screenshots i denne post i tråden. Sidst i 2007 kom der dog en italiensk disk fra Medusa. Den ser umiddelbart noget bedre ud, men har desværre ikke engelske tekster. Der er screenshots fra den italienske disc her (der er mange billeder på adressen, så siden tager tid at loade. Hvis linket ikke bringer dig direkte til Il Grido-billederne, kan du trykke reload (genindlæs) i browseren eller evt. søge på siden efter "grido":
http://www.criterionforum.org/forum/vie ... 023#154023" onclick="window.open(this.href);return false;

Den franske disk fra Warner er også fra slutningen af 2007. En fransk anmeldelse skriver, at det ikke er en HD-remaster, men dog en remaster, og at den er ok. Der er også nogle screenshots (klik på dem for at få stor størrelse):
http://www.filmsactu.com/test-dvd-zone-2-le-cri-546.htm" onclick="window.open(this.href);return false;


Le Amiche (1955)
    Image Entertainment R0 US: NTSC, interlaced; 4:3; ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges)

Image-disken har en spilletid på 99 min., mens IMDb og diverse biografier opgiver en spilletid på 104 min. Det indikerer, at Image-disken kan være lavet fra en PAL-master. Image-disken er dog ikke decideret dårlig. Sammenlignet med fx Fox Lorbers La Notte eller Kinos Il grido er Le Amiche i klart bedre videokvalitet, synes jeg! Det er vist også den eneste disk på markedet?


L'Amore in città (1953)
    Minerva Classic/Raro R0 IT: PAL; 4:3; Ita. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Kommentarspor til hver af de 6 episoder (ital. lyd u. tekst). Interviews med Paolo Mereghetti (13 min.), Luca Bandirali (24 min.) og Angelo Pasquini (15 min.) - alle med engelsk tekst.
    Manuskript til en af episoderne 'Storia di Caterina' i pdf-format. 36 sider booklet med lige dele italiensk og engelsk tekst.
    Optimum R2 UK: PAL; 4:3; Ital. lyd; eng. tekst (kan fravælges)

Her er der ganske enkelt klasseforskel. Den italienske udgave er overlegen på samtlige punkter. Se sammenligning hos DVDBeaver:
http://www.dvdbeaver.com/film2/DVDRevie ... _citta.htm" onclick="window.open(this.href);return false;


La Signora senza camelie (1953)
    *Mondo TV R2 IT: PAL; 4:3; Ital. lyd (1.0 & 5.1); Ital. tekst
    *Carlotta R2 FR (3 disc; Coffret Antonioni): PAL; 4:3; Ital. lyd; fransk tekst (kan måske fravælges?).

Filmen findes åbenbart ikke med engelske tekster. Jeg har set et par forskellige italienske udgaver på nettet, bl.a. en fra Ripley's Home Video. Jeg ved ikke om de er identiske. Der findes også en italiensk 3-disc box, hvori La Signora senza camelie indgår. Den franske box fra Carlotta skulle være ret god og indeholder også Cronaca di un amore og Il deserto rosso samt en del ekstramateriale, bl.a. et par sjældne Antonioni-kortfilm. Men desværre kun med franske tekster. Der findes også en spansk disk af La Signora senza camelie, men igen uden engelske tekster.


I Vinti (1953)
    Minerva Classic/Raro R0 IT: PAL; 4:3; Ital. lyd; ital. & eng. tekst. Interviews med Turi Vasile (13 min.) og Franco Interlenghi (10 min.) - begge med engelsk tekst. Den oprindelige "italienske" episode, som den blev vist ved Venedig 1953 (29 min.). Manuskript i pdf-format, samt en masse artikler og baggrundsmateriale ligeledes i pdf (ital. sprog). 36 sider booklet men overvejende på italiensk.

Fremragende udgivelse og måske den eneste af denne film? Den engelske sektion i bookleten begrænser sig til ca. 4 sider, men er stadig god.


Cronaca di un amore (1950)
    NoShame Films R0 US (2-disc) (titel: Story of a Love Affair): NTSC (PAL master); 4:3; Ital. og eng. lyd; eng. tekst (kan fravælges). Mere end 2½ times ekstramateriale og en flot booklet (12 sider)!
    Mr Bongo Films R0 UK: PAL; 4:3; Ital. og eng. lyd; eng. tekst (kan fravælges).
    Stomp Visual R4 AU: PAL; 4:3; Ital. lyd; eng. tekst.
    *Carlotta R2 FR (3 disc; Coffret Antonioni): PAL; 4:3; Ital. lyd; fransk tekst (kan måske fravælges?).

Udgivelsen fra NoShame er et must have - om ikke andet så for det overvældende ekstramateriale. NoShame er vist stoppet som DVD-udgiver, så det er bare med at skaffe dvd'en, mens den stadig er til at opdrive. Den er ganske vist overført til NTSC fra en PAL master, men der er ikke meget "ghosting" at se. Den britiske disk, som jeg ikke selv har set, lider - hvis jeg ellers forstår anmelderen hos DVD Times rigtigt - i endnu højere grad af gosting eller andre unoder. Den australske disk har ikke så godt billede og lider ifølge en anmeldelse under en voldsom flickering. Den franske udgave fås kun i en Antonioni-boks med Il deserto rosso og La Signora senza camelie. Den franske udgave er efter sigende en ren PAL udgave og billedmæssigt den flotteste. Men dette er endnu ikke verificeret af pålidelig kilde...

DVDBeaver har anmeldt NoShame-udgaven
DVD Times har anmeldt den britiske udgave fra Mr Bongo
Michael D's Region 4 DVD Info Page har anmeldt den australske R4-udgave


Senest rettet af martin-faroe tors jan 01, 2009 11:28, rettet i alt 17 gange.

Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 10:46 
Filmografi - kortfilm og dokumentarer:

1. Sguardo di Michelangelo, Lo (2004, 15 min.)
2. Sicilia (1997, 10 min.)
3. Noto, Mandorli, Vulcano, Stromboli, Carnevale (1993, 8 min.)
4. 12 registi per 12 città (1989, 8 min.) (segment "Roma")
5. Kumbha Mela (1989, 18 min.)
6. Fotoromanza (1984, 4 min.) [Gianna Nannini musikvideo]
7. Ritorno a Lisca Bianca (1983, 10 min.)
8. Renault 9 (1983; findes i 30 og 60 sek. længde) [Reklamefilm]
9. Chung Kuo - Cina (1972, 220 min.)
10. Funivia del faloria, La (1950, 10 min. )
11. Villa dei mostri, La (1950, 10 min.)
12. Sette canne, un vestito (1949, 10 min.)
13. Superstizione - No ci creda! (1949, 9 min.)
14. Amorosa menzogna, L' (1949, 10 min.)
15. N.U. - Nettezza Urbana (1948, 9 min.)
16. Gente del Po (1943-47, 9 min.)

Andre dokumentarer el. kortfilm, nævnt på IMDb, men ikke oplyst i filmografierne hos Cameron, Rohdie el. Chatman:
Bomarzo (1949)
Ragazze in bianco (1949)
Oltre l'oblio (1948)
Roma-Montevideo (1948)


Der er så vidt jeg lige kan overskue ikke mange af Antonionis dokumentarer, som har fået officiel dvd-udgivelse. Det væsentligste værk, Chung Kuo - Cina, er dog blevet udgivet for nylig i Italien. Men vi mangler stadig en tekstet udgivelse af dette hovedværk. Herunder er, hvad jeg foreløbig har kunnet finde på dvd, men der findes muligvis mere. Sig endelig til, hvis I støder på flere udgivelser!


DVD-udgivelser - kortfilm og dokumentarer

1. Lo Sguardo di Michelangelo (2004, 15 min.)
    Warner R1 US: [som ekstramateriale på Eros-udgivelsen]. Med engelske tekster.

9. Chung Kuo - Cina (1972, 220 min.)
    Feltrinelli R2 IT: PAL. Flot 2-disc udgave med bog. Ikke restaureret print, men i acceptabel stand. Uden tekster.

12. Sette canne, un vestito (1949, 10 min.)
    Carlotta R2 FR: [Filmen indgår som ekstramateriale på den franske 3-disc Antonioni boks fra Carlotta Films]. Kun med franske tekster.

15. N.U. - Nettezza Urbana (1948, 9 min.)
    Carlotta R2 FR: [Filmen indgår som ekstramateriale på den franske 3-disc Antonioni boks fra Carlotta Films]. Kun med franske tekster.


Senest rettet af martin-faroe lør mar 08, 2008 9:18, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 12:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
martin-faroe skrev:
De af jer, der ligger inde med Antonioni-udgivelser, må meget gerne bidrage med oplysninger om udgivelsernes kvalitet, da der stort set ikke eksistrer anmeldelser af de "mindre" udgivelser. Og post gerne nyheder, hvis I hører om nye udgivelser, eller hvis der eksisterer discs, som ikke er kommet med her.

Al di là delle nuvole (1995)
    *Image Entertainment R1 US (titel: Beyond the Clouds): NTSC, Inkl. dokumentar af Enrica Antonioni (1 time)
    Kinowelt (Arthaus) R2 DE (titel: Jenseits der Wolken): PAL; 16:9; 1,77:1; Originallyd el. tysk; tyske tekster (kan fravælges); interview med Wim Wenders (12 min.)
    Universal R2 FR: PAL; 16:9; 1.66:1; Originallyd (m. tvungne franske tekster) el. fransk lyd u. tekster. Med dokumentar af Enrica Antonioni (1 time)

Jeg har ikke fundet pålidelige oplysninger om den amerikanske udgave fra Image, som har været OOP længe. Men den skulle ikke være så god. Bemærk at der findes mange kinesiske og koreanske udgivelser, som er en slags kopi af den amerikanske Image, men de er så vidt jeg ved censurerede ("optical nudity blurring"). De tyske og franske discs er ganske gode, men uden engelske sprogoptions (der tales dog engelsk i ca. 15% af filmen). Der er lidt forskel på, hvordan billedet er beskåret på den tyske og franske disc, og der er også forskelle mht. farve/lys/kontrast.

Far her har selvfølgelig Al di là delle nuvole aka Beyond the Clouds fra Image Entertainment stående i samlingen. ;)

Billede

Det er adskillige år siden, jeg sidst har haft denne DVD i maskinen, og derfor kastede jeg den lige en tur i afspilleren for din skyld, Martin.
Jeg synes faktisk slet ikke billedkvaliteten er så dum igen (især hvis man forventer det værste). Den er rimelig skarp med lidt halv-matte farver (sikkert filmens korrekte farvepalette) og i anamorphic 16:9. Ifølge coveret 1.66, men den kan muligvis være masket af til 1.85....synes nemlig snittet var en anelse "tight" i toppen (men det er måske bare mig, der pine død & djævle VIL finde fejl ;) ). Selve filmprintet har en smule støv og skidt hist og her, hvilket måske kan overraske lidt, da filmen er fra 1995 og DVDen er udsendt i 1999. "Problemet" er dog ikke noget som på nogen måde skriger mod himlen, selvom man godt kunne ha' forventet et helt "rent" print på en på det tidspunkt ny film.
Overførelsen bærer klart præg af at være en ældre DVD med lidt digital artifacts i personernes bevægelser (heldigvis ingen decideret pixelering) og generelt en smule "ustabilitet" omkring faste linier/kanter (bygninger og lign.) ...Umiddelbart ikke noget der vil genere mig umådeligt meget, men måske vil ægte Antonioni-fans' skrig kunne høres ovenover skyerne, da transferen selvfølgelig langtfra er super-perfekt!
Men jeg synes vitterlig den er flottere end de fleste Kino Video og Fox Lorber udgivelser, jeg har set fra samme periode, altså udsendt før år 2000 (og som i sagens natur godt kunne ha' udgivet filmen på DVD istedet for Image.)
Der er valgfrie undertekster i den sædvanlige skrækkelige gule fond, som synes at "hærge" Art Cinema DVDerne fra den tid. Og skal jeg brokke mig yderligere havde en rigtig keep case istedet for en græsselig snapper case unægtelig heller ikke gjort noget....

Jeg scannede lige hurtigt dokumentarprogrammet To Make a Film is to be Alive, der løber 52 minutter, igennem. Spækfyldt med behind-the-scenes fra optagelserne af Beyond the Clouds er det samt krydret med korte interviews med skuespillerne og Wim Wenders. For at gøre det mere "kunstnerisk" er 10 - 15 procent optaget på ultra-kornet sort/hvid 16mm film, mens størsteparten er skudt på video. Billedkvaliteten på Making of-dokumentaren er ikke pragende, men absolut acceptabel.

Desværre kan jeg ikke tage screenshots så andre kan få syn for sagen, men jeg synes bestemt ikke Image udgaven er så dårlig, når alt kommer til alt....sålænge man altså ikke forventer Criterion top-kvali'.


martin-faroe skrev:
Jeg har ikke fundet pålidelige oplysninger om den amerikanske udgave fra Image, som har været OOP længe.
Om jeg så anses for at være "pålidelig" må være op til den enkelte læser at bedømme.... ;)


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 14:00 
Super, Steiner! Det er præcis den slagsg oplysninger, jeg efterlyser :thumb:
Jeg har tilføjet de specifikationer, du har oplyst (ja, du regnes som pålidelig)!

Mht. de tyske og franske udgaver af Al di là delle nuvole (1995)er her et par screenshots:

R2DE (Kinowelt/Arthaus):
Billede

R2FR (Universal):
Billede

R2DE (Kinowelt/Arthaus):
Billede

R2FR (Universal):
Billede

Det sidste billede er meget mørkere i den franske udgivelse (den tyske er klart bedre her!), men der er også scener i filmen, hvor den tyske dvd har mørkere billede. Overordnet ser den tyske nok lidt bedre ud. Der er forskel i billedbeskæring, og jeg er ikke sikker på, at nogen af de to udgaver er "lige i øjet". Og den franske synes også at være squeezed horisontalt, eller er det den tyske, som er stretched? Men forskellen her er så lille - og mht. beskæring - at man kan se bort fra den. I sidste ende vil det alligevel være sprogoptions, som er afgørende.


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 14:43 
Offline

Tilmeldt: tirs okt 28, 2003 13:37
Indlæg: 154
Geografisk sted: Kbh
Ja, lad os snart få en god udgave af Beyond The Clouds. Det er en smuk og stemningsfuld film, som jeg virkelig holder af. Scenen med gyngerne på stranden og det flyvende sand er den jeg husker bedst lige nu. Musik af Eno/U2 iøvrigt.


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 14:56 
Offline

Tilmeldt: ons jul 25, 2001 1:01
Indlæg: 8507
Geografisk sted: København
Super tråd, Martin :thumb:

Den har so far skubbet mig det sidste stykke ud over kanten, så jeg nu - endelig - har fået bestilt mine første Antonioni-titler ;)!..

Så længe de er bare tilnærmelsesvis mindre kedelige end L'aventura kan det ikke gå helt galt :D

_________________
SØREN LANGELUND >>>
http://soeren.langelund.com | Criticker-profil | Comoyo-artikler | CinemaZone-anmeldelser og artikler | YouTube-profil


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 15:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors jun 28, 2007 17:31
Indlæg: 949
Geografisk sted: Nørrebro, Kbh.
Ja, fremragende tråd! Jeg følger med med stor interesse!

Er der nogen, der har vovet at anskaffe sig den spanske udgave af Il mistero di Oberwald?

_________________
Billede


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 18:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
Jeg har nu nærstuderet de to forskellige screenshots eksempler, som Martin har vist af Al di là delle nuvole og sammenlignet dem med de samme sekvenser på min amerikanske R1 udgave.

Hmm, mystisk....umiddelbart vil jeg mene at første eksempel lægger sig mest op af den franske. De matte farver er identiske og R1'en ser en lille-bitte-bitte smule squeezed ud, men faktisk ikke så meget som den franske DVD! :? John Malkovich ligner i mine øjne en kz-fange på slankekur på den franske DVD - og så galt synes jeg altså ikke den amerikanske ser ud. Tilgengæld er de to skuespillere ikke så "fyldige" i ansigterne som på den tyske DVD.

Mystikken breder sig endnu mere på billed-eksempel 2. Farverne er igen spot on identisk med den franske og ikke så varme som på den tyske. Tilgengæld er den amerikanske DVD ikke NÆR så mørk og ligner belysningsmæssigt klart mere den tyske.

Mht. skraphed synes jeg den amerikanske er fuldt på højde med den franske udgave (virker den tyske en anelse skarpere eller er det bare mig?! :? ) - uden at jeg kan sætte fingeren på hvilken er bedst (hvilket måske skyldes at alle tre transfers vitterligt virker forskellige).

Igen må jeg beklage at jeg ikke kan tage nogle screenshots til at bakke mine ord op med.


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 18:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre aug 22, 2003 0:05
Indlæg: 1372
Geografisk sted: Langbortistan
Søren Langelund skrev:
Så længe de er bare tilnærmelsesvis mindre kedelige end L'aventura kan det ikke gå helt galt :D


What the fuck?? Provokerende kommentar, Langelund. For det første hedder den L'avventura med to v'er, og for det andet er det en helt sublim film - well, I suppose it's a matter of taste??

Btw.: kudos til dig for denne tråd, Martin! Det er jo en jungle med Antonioni på DVD...

- Mathias


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 18:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
DanishDrummer skrev:
Søren Langelund skrev:
Så længe de er bare tilnærmelsesvis mindre kedelige end L'aventura kan det ikke gå helt galt :D

What the fuck?? Provokerende kommentar, Langelund. For det første hedder den L'avventura med to v'er, og for det andet er det en helt sublim film - well, I suppose it's a matter of taste??

Ja, en bemærkning der næsten er mere brandfarlig end Langelund og en mikrobølgeovn. :lol:
Det er sæ'føli' eksplosiv fis i pizzaen at kalde en af 60'ernes mest banebrydende europæiske film for kedelig, men trods alt hatten af for Søren for at stå ved sine meningers mod og samtidig have mod på at se mere Antonioni. Respekt! 8)

Og selvfølgelig tak til martin-faroe for oprettelsen af denne interessante tråd, som der utvivlsomt er brug for. :thumb:


Top
   
Indlæg: fre feb 29, 2008 22:42 
Il deserto rosso og L'Eclisse er tilføjet. Det begynder at blive komplekst, så jeg vil nok se bort fra de mere underlødige udgivelser (Spanien, Grækenland, Rusland osv.). Den slags vil kun komme med, hvis de på den ene eller anden måde er virkelig interessante, for eksempel hvis de er de eneste eksisterende dvd-udgaver, eller de eneste med engelske tekster, eller hvis de bare er virkelig flotte!

Jeg tilføjer efterhånden nogle screenshots fra de udgaver, jeg ligger inde med, hvis de ikke allerede er anmeldt på DVDBeaver. Det kommer til at ske hernede i tråden som ved Beyond the Clouds for et par indlæg siden.


Top
   
Indlæg: lør mar 01, 2008 3:24 
Offline

Tilmeldt: ons jul 25, 2001 1:01
Indlæg: 8507
Geografisk sted: København
Steiner skrev:
DanishDrummer skrev:
Søren Langelund skrev:
Så længe de er bare tilnærmelsesvis mindre kedelige end L'aventura kan det ikke gå helt galt :D

What the fuck?? Provokerende kommentar, Langelund. For det første hedder den L'avventura med to v'er, og for det andet er det en helt sublim film - well, I suppose it's a matter of taste??

Ja, en bemærkning der næsten er mere brandfarlig end Langelund og en mikrobølgeovn. :lol:
Det er sæ'føli' eksplosiv fis i pizzaen at kalde en af 60'ernes mest banebrydende europæiske film for kedelig, men trods alt hatten af for Søren for at stå ved sine meningers mod og samtidig have mod på at se mere Antonioni. Respekt! 8)


Hehe, tak Steiner :D.. og Drummer jeg ved altså også godt, hvor banebrydende og vigtig den er, men filmhistorisk vigtighed går ikke altid hånd i hånd med min personlige smag ;).. Nu hvor vi er i gang, så keder de fleste Kurosawa-film mig også skammeligt ligesom jeg aldrig har lært at elske Godard, men derfor kan jeg godt anerkende deres geni alligevel.

Mht. Antonioni: Han er nok det største "hul" i min filmhorisont af de store instruktører, og jeg har kun set L'avventura i forbindelse med mit studie på første år (hvor vi så den - mindes jeg - lige efter en lige så også ret langtrukken Fassbinder-film ;) så måske det har influeret min dømmekraft :D?), og det er jo decideret pinligt. Så selvfølgelig er jeg frisk på at se flere af hans film, og jeg har hørt at andre af hans film skulle være mindre... sløve i optrækket ;) :P .. Nu har jeg ihvertfald bestilt en del takket være denne gode tråd :thumb:

_________________
SØREN LANGELUND >>>
http://soeren.langelund.com | Criticker-profil | Comoyo-artikler | CinemaZone-anmeldelser og artikler | YouTube-profil


Top
   
Indlæg: lør mar 01, 2008 3:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 03, 2003 1:01
Indlæg: 12577
Geografisk sted: Denmark
Har kun set en Antonioni film og det var Zabriskie Point (1970) TCM sender den tit, jeg ved ikke om jeg tør sige min mening men jeg syntes at denh film er en stinker og jeg kan ikke helt finde hoved eller hale i den. Andet end at den er imod kapitalisme og The American Way (60'erne -70'ernes USA)
Jeg håber hans andre film er lidt mere forståelige og ikke så gabende kedelige.

Så den faktisk kun fordi Pink Floyd havde lavet musikken, dog vidste jeg ikke at Harrison Ford var med i den :shock:

Mvh

MA

_________________
The Gathering of DvD's


Top
   
Indlæg: lør mar 01, 2008 4:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man jun 21, 2004 10:57
Indlæg: 566
Geografisk sted: Nørrebronx
Søren Langelund skrev:
Steiner skrev:
DanishDrummer skrev:
Søren Langelund skrev:
Så længe de er bare tilnærmelsesvis mindre kedelige end L'aventura kan det ikke gå helt galt :D

What the fuck?? Provokerende kommentar, Langelund. For det første hedder den L'avventura med to v'er, og for det andet er det en helt sublim film - well, I suppose it's a matter of taste??

Ja, en bemærkning der næsten er mere brandfarlig end Langelund og en mikrobølgeovn. :lol:
Det er sæ'føli' eksplosiv fis i pizzaen at kalde en af 60'ernes mest banebrydende europæiske film for kedelig, men trods alt hatten af for Søren for at stå ved sine meningers mod og samtidig have mod på at se mere Antonioni. Respekt! 8)


Hehe, tak Steiner :D.. og Drummer jeg ved altså også godt, hvor banebrydende og vigtig den er, men filmhistorisk vigtighed går ikke altid hånd i hånd med min personlige smag ;).. Nu hvor vi er i gang, så keder de fleste Kurosawa-film mig også skammeligt ligesom jeg aldrig har lært at elske Godard, men derfor kan jeg godt anerkende deres geni alligevel.

Mht. Antonioni: Han er nok det største "hul" i min filmhorisont af de store instruktører, og jeg har kun set L'avventura i forbindelse med mit studie på første år (hvor vi så den - mindes jeg - lige efter en lige så også ret langtrukken Fassbinder-film ;) så måske det har influeret min dømmekraft :D?), og det er jo decideret pinligt. Så selvfølgelig er jeg frisk på at se flere af hans film, og jeg har hørt at andre af hans film skulle være mindre... sløve i optrækket ;) :P .. Nu har jeg ihvertfald bestilt en del takket være denne gode tråd :thumb:


Ikke elske Godard? Det kan altså også kun være fordi du endnu ikke har set/er startet med hans mere næsten-tilgængelige film a la Bande à part og, øehm.... Week End?

Aaaaanyway. Back on topic. Jeg har egentlig ikke så meget at bidrage med udover et allerydmygst "mange tak!". Det er superfedt med sådan en overblikstråd.

Personligt har jeg kun set L'Avventura,, L'Eclisse (hidtil min personlige Antonioni-favorit), Blow-Up og The Passenger... umiddelbart glæder jeg mig derudover mest til La Notte (som nu heldigvis får en MoC-udgivelse, weeee!) og Il Deserto Rosso. Men hvorfor skal sidstnævnte i den eneste (uklippede) udgave med engelske undertekster, den australske, være så dyr, så dyr? :o
Hngh. Utilfredsstillende.

_________________
"The secret? I don't know... I guess you've just gotta find something you love to do and then... do it for the rest of your life. For me, it's going to Rushmore."

foto :: Kenneth McNeil Photography
film :: Criticker
musik :: Last.fm


Top
   
Indlæg: lør mar 01, 2008 4:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors jun 28, 2007 17:31
Indlæg: 949
Geografisk sted: Nørrebro, Kbh.
Morbid Angel skrev:
Har kun set en Antonioni film og det var Zabriskie Point (1970) TCM sender den tit, jeg ved ikke om jeg tør sige min mening men jeg syntes at denh film er en stinker og jeg kan ikke helt finde hoved eller hale i den. Andet end at den er imod kapitalisme og The American Way (60'erne -70'ernes USA)
Jeg håber hans andre film er lidt mere forståelige og ikke så gabende kedelige.

Zabriskie Point er efter min mening ikke Antonionis bedste film, men kedelig synes jeg bestemt ikke den er! Et af de - efter min mening - mange spændende aspekter ved Antonionis film er hans arbejde med meget løse plotstrukturer (og opløsningen af ansatser til egentlige plot), hvilket bestemt ikke er særligt publikumsvenligt, når man tænker på, hvorledes størstedelen af de film, vi ellers ser, bliver fortalt. Man kan pga. den løse plotstruktur i f.eks. Antonionis film let få fornemmelsen af, at der ikke er hoved eller hale i filmen, men i forbindelse med Antonionis film er hoved eller hale i plottet ikke nødvendige! Ansatserne til et filmisk plot er hos Antonioni en slags undskyldning for at komme frem til det han egentligt vil fortælle om: f.eks. menneskets vilkår i det moderne samfunds fremmedgørelse (L'eclisse, Il deserto rosso) eller spørgsmålet om den objektive rigtighed af den menneskelige perception (Blow-up).

Om man er til film af den slags er naturligvis en smagssag, og der er naturligvis intet i vejen for at synes, at Antonionis film er kedelige. Dog vil jeg varmt anbefale Blow-Up, hvis du har mod på en Antonioni-film, der trods alt har en lidt mere konventionel plotstruktur.

_________________
Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 155 indlæg ]  Gå til side 1 2 3 4 511 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 30 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team